I eat you now.

2.8.11

Dag 11 - Et billede af noget du hader.

Mobning. Jeg har intet tilovers for mobning. Jeg kan virkelig ikke fatte hvordan man kan få sig selv til det. Hvis det stod til mig, var der fængselsstraf for mobning. Jeg har heldigvis aldrig selv oplevet direkte mobning. Kun udelukkelse, som kom nogenlunde i orden da jeg tog en snak med hele klassen tre mdr inden jeg gik ud af syvende klasse for at tage på efterskole i ottende. Men størstedelen af mine venner/veninder har oplevet det på mindst én af deres gamle skoler. Jeg forstår ikke at mobberne kan være så hjerteløse, og ikke fatte noget efter de tusinde forskellige mobbekampagner der har været i tidens løb. Det er jo fordi de har det svært derhjemme eller selv er blevet mobbet engang, men så burde de da netop lade være. Jeg fatter det ikke. Og selvfølgelig er det altid de svage det skal gå ud over. Det er jo dem de kan få noget ud af. Jeg ville bare ønske der var nogen der ville gå på mig med deres mobning. En der kan tage det. En der kunne sætte sig op imod dem.  Men ja, det sker nok ikke.

Ingen kommentarer: