Feelings..

Hvor jeg dog fortryder det hele lige nu. Jeg tænker på alle de planer og aftaler vi havde... Som at vi havde planlagt at ligge ude i hængekøjen og lave bål og bare hygge. Eller at hun skulle hjem til mine forældre...
Jeg havde hele tiden sagt at jeg havde det fint med at det ikke var seriøst og at vi bare tog en dag ad gange, og at det ville være mig der stoppede det hvis jeg fandt ud af at jeg ikke kunne det mere. Sådan fik jeg det i løbet af den her uge. Men efter jeg sagde det til hende og vi aftalte at vi kun var venner. Fortryder jeg lidt at jeg gjorde det. Selvom det langsigtet er rigtig nok. Jeg er elendig til langdistance, og jeg gjorde det nok i bund og grund i frygt for at blive såret når mine følelser var blevet stærkere. Jeg har hele tiden lyst til at flirte med hende, for jeg føler godt at jeg kan. Og jeg føler mig så pissehamrende egoistisk når jeg siger at jeg bare gerne vil glemme alt det jeg sagde, og bare gå tilbage til det vi havde. Jeg sårede hende, og jeg sårede mig selv. Lige præcis det jeg var allermest bange for der ville ske, da jeg begyndte at falde for hende. Jeg har lyst til at tage uanmeldt op til hende. For rigtig mange ting. For det første, for at se hendes rektion. For det andet, for at holde om hende igen, og kysse hende. Og for det tredje, for at få hende til at se mig i øjnene og fortælle mig hvad hun føler når hun er hos mig med sine hænder i mine.

- Jeg føler alt og intet på samme tid lige nu.