Hvor jeg dog fortryder det hele lige nu. Jeg tænker på alle de planer og aftaler vi havde... Som at vi havde planlagt at ligge ude i hængekøjen og lave bål og bare hygge. Eller at hun skulle hjem til mine forældre...
Jeg havde hele tiden sagt at jeg havde det fint med at det ikke var seriøst og at vi bare tog en dag ad gange, og at det ville være mig der stoppede det hvis jeg fandt ud af at jeg ikke kunne det mere. Sådan fik jeg det i løbet af den her uge. Men efter jeg sagde det til hende og vi aftalte at vi kun var venner. Fortryder jeg lidt at jeg gjorde det. Selvom det langsigtet er rigtig nok. Jeg er elendig til langdistance, og jeg gjorde det nok i bund og grund i frygt for at blive såret når mine følelser var blevet stærkere. Jeg har hele tiden lyst til at flirte med hende, for jeg føler godt at jeg kan. Og jeg føler mig så pissehamrende egoistisk når jeg siger at jeg bare gerne vil glemme alt det jeg sagde, og bare gå tilbage til det vi havde. Jeg sårede hende, og jeg sårede mig selv. Lige præcis det jeg var allermest bange for der ville ske, da jeg begyndte at falde for hende. Jeg har lyst til at tage uanmeldt op til hende. For rigtig mange ting. For det første, for at se hendes rektion. For det andet, for at holde om hende igen, og kysse hende. Og for det tredje, for at få hende til at se mig i øjnene og fortælle mig hvad hun føler når hun er hos mig med sine hænder i mine.
- Jeg føler alt og intet på samme tid lige nu.
I eat you now.
25.3.12
24.3.12
Screaming.
This was the very least thing I'd wanted to do. My heart is screaming for me to go back in time, and do all of this not happening........
23.3.12
Facade? xD
Nu vil jeg putte en facade op. Så nu er jeg glad! Jeg skal være sammen med en veninde senere, som jeg ikke har set længe, så jeg skal virke glad! Jeg kan godt! Det burde ikke være så svært. Jeg skal jo bare høre noget glad musik og lade som om jeg er glad! :D
22.3.12
Everything is gonna be okay
Never gonna give up,
Live my life.
Feel better each and everyday,
Not gonna quit so there,
Sick of this shit so there.
Yeah, Everything is gonna be okay.
21.3.12
For helvede...
... hvor er det dog længe siden jeg har været så fucking langt ned og forvirret. Jeg er bare nød til snart at se dig igen!
It's a beautiful lie....
Den sang passer utroligt godt på mit liv lige nu.
Lie awake in bed at night
And think about your life
Do you want to be different?
Try to let go of the truth
The battles of your youth
'Cause this is just a game
It's a beautiful lie
It's the perfect denial
Such a beautiful lie to believe in
So beautiful, beautiful lie it makes me
It's time to forget about the past
To wash away what happened last
Hide behind an empty face
Don't ask too much, just say
'Cause this is just a game
Everyone's looking at me
I'm running around in circles, baby
A quiet desperation's building higher
I've got to remember this is just a game
(So beautiful, beautiful
It's a beautiful lie
So beautiful, beautiful
It's a beautiful lie
So beautiful, beautiful
It's a beautiful lie
So beautiful, beautiful)
And think about your life
Do you want to be different?
Try to let go of the truth
The battles of your youth
'Cause this is just a game
It's a beautiful lie
It's the perfect denial
Such a beautiful lie to believe in
So beautiful, beautiful lie it makes me
It's time to forget about the past
To wash away what happened last
Hide behind an empty face
Don't ask too much, just say
'Cause this is just a game
Everyone's looking at me
I'm running around in circles, baby
A quiet desperation's building higher
I've got to remember this is just a game
(So beautiful, beautiful
It's a beautiful lie
So beautiful, beautiful
It's a beautiful lie
So beautiful, beautiful
It's a beautiful lie
So beautiful, beautiful)
20.3.12
Mundlort fra min side af.
Okay, jeg har lige en masse mundlort her jeg skal af med. For det giver mig hovedpine og lyst til at bryde sammen hvert sekund.
Søndag skrev Lia at vi kunne få det her perfekte hus til den perfekte pris, men der var kun tre værelser. Vi havde snakket med Katrine om alle sammen at flytte sammen for nogle uger siden. Men efter vi alle tænkte mere over det gik det op for os tre, Katja Lia og jeg, at vi tre er virkelig ens boligmæssigt, hvor Katrine er mere sådan design og rengørings-bevidst. Så vi tre blev enige om at der helt sikkert ville blive en masse skænderier, over møblering, rengøring og ja, alt muligt. Så vi valgte at flytte sammen os tre. Plus at Lia hørte at Katrine og en der hedder Henrik fra holdet stod og snakkede om at flytte sammen, lige foran Lia. Nu ved jeg så bare ikke om hun er sur eller skuffet, og det går mig virkelig på, for jeg føler mig som den største kælling på jord. Men det er bedst for alle på den måde. Jeg vil ikke risikere at miste så godt et venskab p.g.a skænderier over fx rengøring.
Huset står klar til indflytning den 15. maj 2012. Altså lige om lidt. Det vil sige at jeg får utrolig travlt, hvis jeg skal nå at have møde med min sagsbehandler og sagen skal igennem. Jeg håber fandme jeg kan få nogle penge, ellers ved jeg fandme ikke hvad jeg skal gøre. Hvis Min sagsbehandler ikke kan/vil hjælpe mig økonomisk, må jeg jo gå til Odense kommune, Og hvis ikke de kan/vil hjælpe mig, så ved jeg fandme ikke hvad jeg gør. Men jeg springer ud i det og håber på det bedste.
Søndag eftermiddag kom min mor forbi med et brev fra banken. Jeg havde længe overvejet at jeg virkelig burde få fortalt hende mere om hvorfor jeg ikke vil bo hjemme. Det var svært. Vi endte med begge at sidde og tude. Jeg hader at se min mor græde. Jeg hader at se nogen som helst græde, men min mor... Selvom jeg ved at hun er en stærk kvinde, så ser jeg hende på en måde stadigvæk som skrøbelig, noget der ikke må gå i stykker. Og alligevel er hun min støttepæl. Hende der altid kan få mig op at stå igen når jeg er faldet. Så når min mor græder, så vælter min støttepind, sammen med mig. Jeg ved intet værre end når min mor græder. Og når det så er p.g.a de ting jeg har fortalt, bl.a om hende selv, så fortryder jeg at jeg sagde det. Det hjælper så heller ikke på samvittigheden at hun så bagefter skriver at hun ville ønsker hun havde været/kunne være en bedre mor..... Jeg elsker min mor og jeg ville ønske jeg kunne bo hjemme, men jeg kan bare ikke holde til det. Jeg kan huske at dengang jeg boede hjemme, kunne jeg sætte mig ned og tude hver eneste dag. Det eneste der fik mig til ikke at gøre det var at sove, eller være på internettet og snakke med mine veninder. Jeg var aldrig nedenunder, medmindre vi skulle spise eller jeg skulle tisse. Ellers var jeg altid på mit værelse. Der var tider hvor jeg overnattede hos min veninde oftere end derhjemme, kun fordi jeg ikke kunne overskue at tage hjem, og fordi jeg aldrig var glad når jeg var hjemme. Da jeg ringede efter et møde med min sagsbehandler sidst, for ca to-tre uger siden, og fik et afslag, brød jeg sammen inden jeg overhovedet fik lagt på. Jeg græd snot i ca to timer, hvoraf jeg den ene time sad og snakkede med min lærer. Det gik op for mig at jeg måske blev nød til at flytte hjem igen, og den tanke kunne jeg på ingen måde håndtere. Jeg er så deperat og vil gøre nærmest alt for ikke at komme hjem igen. Jeg føler mig som en fange derhjemme. Jeg kan ikke engang være der en hel weekend uden at længslen for at komme ud igen vender tilbage. En enkelt overnatning går nok, men så vil jeg også gerne væk igen.
Oveni alle disse tanker, fik jeg tilmed lige smidt en 'bombe' i hovedet her til aften. Jeg gider ikke gå i detaljer med hvad det handlede om, og jeg er glad for at vi tog snakken nu i stedet for at hun først siger det når jeg evt har fået dybere følelser for hende. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til alt det vi snakkede om, og jeg kan nok ikke engang huske halvdelen af det. Jeg vil bare være fuldkommen ærlig nu, og sige at jeg var så tæt på at begyndte at græde da vi talte i tlf, men jeg tror ikke hun opdagede det. Det er sikkert pisse dumt at skrive det her, for det kan så let misforståes. Så derfor slår jeg den væk nu og siger at det ikke har så meget med selve situationen at gøre, men fordi det nok kom bag på mig og mest af alt fordi jeg blev bange. Selvfølgelig bange for at miste hende, men mest af alt for at det var min skyld. At det er mig der ikke er god nok. At det er mig der ikke er tid og overskud til. Selvom min hjerne skriger SÅ HOLD DOG KÆFT RACHEL FOR HELVEDE DEN IDIOT!!!!!! Så kan jeg ikke ændre på mine følelser. Desværre... Men jeg ved jo godt at det intet har med mig at gøre. Så havde hun sgu nok droppet det hele for lang tid siden og så havde hun nok ikke haft så svært ved at sige de ting hun sagde... Men det er jo bare lille bitte usikre og bange Rachel der popper frem igen.
Nu vil jeg lade jeg slippe for mit mundlort, og forsøge at sove.
Søndag skrev Lia at vi kunne få det her perfekte hus til den perfekte pris, men der var kun tre værelser. Vi havde snakket med Katrine om alle sammen at flytte sammen for nogle uger siden. Men efter vi alle tænkte mere over det gik det op for os tre, Katja Lia og jeg, at vi tre er virkelig ens boligmæssigt, hvor Katrine er mere sådan design og rengørings-bevidst. Så vi tre blev enige om at der helt sikkert ville blive en masse skænderier, over møblering, rengøring og ja, alt muligt. Så vi valgte at flytte sammen os tre. Plus at Lia hørte at Katrine og en der hedder Henrik fra holdet stod og snakkede om at flytte sammen, lige foran Lia. Nu ved jeg så bare ikke om hun er sur eller skuffet, og det går mig virkelig på, for jeg føler mig som den største kælling på jord. Men det er bedst for alle på den måde. Jeg vil ikke risikere at miste så godt et venskab p.g.a skænderier over fx rengøring.
Huset står klar til indflytning den 15. maj 2012. Altså lige om lidt. Det vil sige at jeg får utrolig travlt, hvis jeg skal nå at have møde med min sagsbehandler og sagen skal igennem. Jeg håber fandme jeg kan få nogle penge, ellers ved jeg fandme ikke hvad jeg skal gøre. Hvis Min sagsbehandler ikke kan/vil hjælpe mig økonomisk, må jeg jo gå til Odense kommune, Og hvis ikke de kan/vil hjælpe mig, så ved jeg fandme ikke hvad jeg gør. Men jeg springer ud i det og håber på det bedste.
Søndag eftermiddag kom min mor forbi med et brev fra banken. Jeg havde længe overvejet at jeg virkelig burde få fortalt hende mere om hvorfor jeg ikke vil bo hjemme. Det var svært. Vi endte med begge at sidde og tude. Jeg hader at se min mor græde. Jeg hader at se nogen som helst græde, men min mor... Selvom jeg ved at hun er en stærk kvinde, så ser jeg hende på en måde stadigvæk som skrøbelig, noget der ikke må gå i stykker. Og alligevel er hun min støttepæl. Hende der altid kan få mig op at stå igen når jeg er faldet. Så når min mor græder, så vælter min støttepind, sammen med mig. Jeg ved intet værre end når min mor græder. Og når det så er p.g.a de ting jeg har fortalt, bl.a om hende selv, så fortryder jeg at jeg sagde det. Det hjælper så heller ikke på samvittigheden at hun så bagefter skriver at hun ville ønsker hun havde været/kunne være en bedre mor..... Jeg elsker min mor og jeg ville ønske jeg kunne bo hjemme, men jeg kan bare ikke holde til det. Jeg kan huske at dengang jeg boede hjemme, kunne jeg sætte mig ned og tude hver eneste dag. Det eneste der fik mig til ikke at gøre det var at sove, eller være på internettet og snakke med mine veninder. Jeg var aldrig nedenunder, medmindre vi skulle spise eller jeg skulle tisse. Ellers var jeg altid på mit værelse. Der var tider hvor jeg overnattede hos min veninde oftere end derhjemme, kun fordi jeg ikke kunne overskue at tage hjem, og fordi jeg aldrig var glad når jeg var hjemme. Da jeg ringede efter et møde med min sagsbehandler sidst, for ca to-tre uger siden, og fik et afslag, brød jeg sammen inden jeg overhovedet fik lagt på. Jeg græd snot i ca to timer, hvoraf jeg den ene time sad og snakkede med min lærer. Det gik op for mig at jeg måske blev nød til at flytte hjem igen, og den tanke kunne jeg på ingen måde håndtere. Jeg er så deperat og vil gøre nærmest alt for ikke at komme hjem igen. Jeg føler mig som en fange derhjemme. Jeg kan ikke engang være der en hel weekend uden at længslen for at komme ud igen vender tilbage. En enkelt overnatning går nok, men så vil jeg også gerne væk igen.
Oveni alle disse tanker, fik jeg tilmed lige smidt en 'bombe' i hovedet her til aften. Jeg gider ikke gå i detaljer med hvad det handlede om, og jeg er glad for at vi tog snakken nu i stedet for at hun først siger det når jeg evt har fået dybere følelser for hende. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til alt det vi snakkede om, og jeg kan nok ikke engang huske halvdelen af det. Jeg vil bare være fuldkommen ærlig nu, og sige at jeg var så tæt på at begyndte at græde da vi talte i tlf, men jeg tror ikke hun opdagede det. Det er sikkert pisse dumt at skrive det her, for det kan så let misforståes. Så derfor slår jeg den væk nu og siger at det ikke har så meget med selve situationen at gøre, men fordi det nok kom bag på mig og mest af alt fordi jeg blev bange. Selvfølgelig bange for at miste hende, men mest af alt for at det var min skyld. At det er mig der ikke er god nok. At det er mig der ikke er tid og overskud til. Selvom min hjerne skriger SÅ HOLD DOG KÆFT RACHEL FOR HELVEDE DEN IDIOT!!!!!! Så kan jeg ikke ændre på mine følelser. Desværre... Men jeg ved jo godt at det intet har med mig at gøre. Så havde hun sgu nok droppet det hele for lang tid siden og så havde hun nok ikke haft så svært ved at sige de ting hun sagde... Men det er jo bare lille bitte usikre og bange Rachel der popper frem igen.
Nu vil jeg lade jeg slippe for mit mundlort, og forsøge at sove.
19.3.12
Scared as hell.
I so desperately want to move my address, so I can get the economic help from the state, that I need. But I'm scared as hell. I'm scared to be pushed around by the commune, and I just really don't need that... I wish I had loads of money so i wouldn't need any help.. I just don't.
18.3.12
Plan for økonomisk hjælp.
- er gjort. Hun vil lige tænke det igennem de næste par dage.
2: Flytte min adresse hjem til Katja.
3: Søge hjælp ved kommunen.
13.3.12
To nye blogge!
Yay! Har lavet en fashion blog og en music blog!
rachelstegmusic.blogspot.com/
rachelstegfashion.blogspot.com
rachelstegmusic.blogspot.com/
rachelstegfashion.blogspot.com
Wonderful!
So, today I got kind of a mentally slap in the face. I don't want to describe it any more than that. I talked to the girl about it, and she explained how she meant it. So I'm actually very happy right now. I miss her like hell, but I love the way we can actually talk about this kind of stuff, without getting upset or mad at each other.I found this amazing photo of her that she will hate me for posting. -------------------->
Annie.
Sidder ved bussen og venter sammen Katja. Vi sidder og synger, as usually. Jeg elsker når vi gør det!
12.3.12
Vandpibe - langt om længe.
Weeeee! En liiiiiille bitte smugle røg skæv, men det er det jeg elsker ved vandpibe. Forgetting the bad thing, and just focusing on the hookah(?)..... YAY!
Blog award, yay!
I got a blog award from Katja. Thank you baby!These are the tasks:
1. Link the person who gave you the award and post the award photo.
2. Pass it on to 5 other bloggers, who have less than a hundred followers.
3. Answer the 5 following questions.
1. Why did you start bloggin?
Actually, I started blogging because I was going trough a very tough time, and I'd thought of blogspot for a very long time. So I decided to write all my thought down, and from that day, I really enjoyed writing about all and nothing.
2. What kind of blogs do you follow?
Uhm.. For now I only follow people I know in real life.
3. Favorite color(s)?
Green, black, red, blue.
4. Favorite movie(s)?
Oh, I honestly have no clue at all.
5. Which countries do you dream of visiting and why?
USA - Honestly, to go to LA and meet Shane Dawson.
Australia - To go on a road trip over the country.
Tokyo - Just because.... It's Tokyo.
The people, whom I believe deserve a Blog Award:
Becky's Kaleidoscope
I learned to fly !
I don't follow that many blogs....
Ny blog?
Overvejer lidt at lave en fashionblog ved siden af den her. Hvor jeg kun sætter billeder en af forkellige fashion ting og skriver om det. Om tøj og acceseries jeg ville ønske jeg havde!
7.3.12
Picture as promised
Her den anden dag lovede jeg der ville komme et billede af mit vidunderlige fastelavnskostume, så her er det:
 |
| ^ Det er mig i midten ^ |
6.3.12
Parents...
So... Today I thought a lot about bringing this girl home to my parent house. I'm sure they're gonna adore her, but of course I'm nervous, though it's probably not gonna happen before next month. I havent had a date home at my parents house since I was 13, plus this time, it's a girl. So yeah I'm nervous, but I still know that they'll like her a lot. Well... I have absolutly no clue how they'll react the first time I bring a girl home, where it isn't just a friend. They know that I like her, well I know for sure that my mom do, but i figure she told her husband about it. I love them a lot, but yeah, I'm thinking an awful lot of their reaction. If they will act like it's just a friend, or if they would ask her a lot of stupid questions! I have no clue at all.
Anyway... I asked the girl if she wanted to go to my parents house next time she came here, and she said it would be nice, so now I just have to ask my mother if it's okay!
 |
| My stepfather. |
 |
| My mother. |
Abonner på:
Opslag (Atom)