Væggen, også kaldt facaden, har været under opbygning i mange år. Ved ikke hvor lang tid, eller hvor stor den er nu. Selvfølgelig har den sine perioder, ligesom så meget andet. Nogle gange åbner jeg op, som når jeg skriver her. Andre gange, oftest, smørrer jeg det falske smil på. Når jeg gør det, har jeg faktisk okay. Bilder min hjerne ind at jeg har det fint. Det er nok bedst sådan. Der er så mange ting jeg ikke viser. Ikke ønsker at vise. Ikke fortæller til nogen. Ikke ønsker at fortælle til nogen. Ting jeg holder for mig selv.
My life is a mess. A mess that no one knows anything about.
Hm... I don't even know myself anymore.
Trains in the sky
Are traveling through fragments of time
They're taking me to parts of my mind
That no one can find
Are traveling through fragments of time
They're taking me to parts of my mind
That no one can find
Yeah... That'll suit me.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar