I eat you now.
20.8.11
19.8.11
14.8.11
Random shit.
Jeg er en af dem der, der altid sætter sine venner og familie før sig selv.
Jeg er begyndt at bide i mig selv. Hårdt. Hver gang jeg ser dem jeg holder af, være kede af det. Eller jeg selv bliver det. Eller når jeg er sur/aggressiv. Ja, der er grunde nok.
Jeg er sur. Jeg er ked af det. Jeg er glad. Jeg er spændt. Jeg er knust. Jeg er mange ting.
Jeg sætter mig selv til siden for alle. Og jeg ved ikke hvor længe der går før jeg ikke kan holde min facade oppe længere.
Jeg er begyndt at bande konstant, nok meget fordi jeg ikke er oprigtigt glad længere. Siden den niende august. Faktisk er jeg slet ikke glad. Jeg kan godt grine og smile og være hyper. Men der skal intet til at få mig ned igen. Den mindste lille ting, kan såre mig. Dybt.
Jeg skal snart flytte. Til Dyrup. Hos min søster. Jeg kan ikke vente! Jeg er så pisse taknemmlig. Så kan jeg komme ind til folk meget mere og meget hurtigere. Og jeg kan bedre starte mit liv ordentligt.
Just take a look through my eyes. everything's changing. You'll be amazed what you'll find. If you look through my eyes.
Crazy me.
3.8.11
Dag 13 - Et billede af dit ynglingsband eller artist.
Selvom jeg ikke hører dem hele tiden nu her for tiden, så er de sgu stadig mit yndlingsband. De gør bare noget de drenge, og deres musik går lige i hjertet. De kan få mig til at tude, grine, rase ud, feste. Alt det jeg har brug for her i livet. Og så er Gerards stemme jo bare så fantastisk. Altså!
2.8.11
Dag 12 - Et billede af noget du elsker.
CUPCAKES! Jeg elsker cupcakes. Jeg ville ønske vi havde materialerne/pengene til at lave en masse cupcakes med forskellige farver og størrelser. Og pynt. Krymmel, og blomster og hjerter og alt sådan noget! :D
Dag 11 - Et billede af noget du hader.
Mobning. Jeg har intet tilovers for mobning. Jeg kan virkelig ikke fatte hvordan man kan få sig selv til det. Hvis det stod til mig, var der fængselsstraf for mobning. Jeg har heldigvis aldrig selv oplevet direkte mobning. Kun udelukkelse, som kom nogenlunde i orden da jeg tog en snak med hele klassen tre mdr inden jeg gik ud af syvende klasse for at tage på efterskole i ottende. Men størstedelen af mine venner/veninder har oplevet det på mindst én af deres gamle skoler. Jeg forstår ikke at mobberne kan være så hjerteløse, og ikke fatte noget efter de tusinde forskellige mobbekampagner der har været i tidens løb. Det er jo fordi de har det svært derhjemme eller selv er blevet mobbet engang, men så burde de da netop lade være. Jeg fatter det ikke. Og selvfølgelig er det altid de svage det skal gå ud over. Det er jo dem de kan få noget ud af. Jeg ville bare ønske der var nogen der ville gå på mig med deres mobning. En der kan tage det. En der kunne sætte sig op imod dem. Men ja, det sker nok ikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)








