Jeg er begyndt at bide i mig selv. Hårdt. Hver gang jeg ser dem jeg holder af, være kede af det. Eller jeg selv bliver det. Eller når jeg er sur/aggressiv. Ja, der er grunde nok.
Jeg er sur. Jeg er ked af det. Jeg er glad. Jeg er spændt. Jeg er knust. Jeg er mange ting.
Jeg sætter mig selv til siden for alle. Og jeg ved ikke hvor længe der går før jeg ikke kan holde min facade oppe længere.
Jeg er begyndt at bande konstant, nok meget fordi jeg ikke er oprigtigt glad længere. Siden den niende august. Faktisk er jeg slet ikke glad. Jeg kan godt grine og smile og være hyper. Men der skal intet til at få mig ned igen. Den mindste lille ting, kan såre mig. Dybt.
Jeg skal snart flytte. Til Dyrup. Hos min søster. Jeg kan ikke vente! Jeg er så pisse taknemmlig. Så kan jeg komme ind til folk meget mere og meget hurtigere. Og jeg kan bedre starte mit liv ordentligt.
Just take a look through my eyes. everything's changing. You'll be amazed what you'll find. If you look through my eyes.
Crazy me.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar