Livet er for kort til ynk.

Jeg er en af dem der, som ikke ynker om folk, uanset om det er en fremmed eller min aller bedste veninde, eller søster. Jeg er konstruktiv, og kører ind til selve problemet. Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad. Overhovedet. Men jeg ved selv hvor pisse irriterende det kan være når man fortæller om et problem man har og så bare får den der

"Hvor er det dog synd for dig. Det skal nok gå. Hun/han er da ogs bare et svin. Du fortjener bedre."
Yadda yadda yadda....

Hvad fuck skal man bruge det til!? Ingenting! Det kan pisse mig af når folk er sådan. Jeg behøver ikke ynk.


Man skal behandle andre som man selv vil behandles. 

Fair enough. Jeg giver ikke ynk. Jeg giver omsorg og er medfølende, ja. Det er der forskellen ligger. Hvis min veninde har brug for et kram uden noget råd eller snakken. Så får hun det! Det er ikke det samme som ynk. Der er ingen grund til at træde i det sure. Få det vendt til noget udholdeligt, og kom videre. Når man er klar til det.

Jeg er blevet ynket om så meget i mit liv, og det er livet altså for kort til.


Hard things, difficult things, things that hurt...
these make us stronger, they make us into people that say, "you know what? I've been through a lot, and these little problems are not going to stop me."
- Kandee Johnson.

Livet er for kort til ynk. Get along with the problems. To hell with them.

Jeg er en af dem der, der er dårlig til at fornemme hvad jeg skal sige videre, og hvad jeg ikke skal. Men hvis jeg får at vide at jeg ikke må sige en ting videre, så tager jeg det med mig i døden. 

Jeg har fået fingrene brændt på den bekostning, så jeg er begyndt at sige til folk, at de skal sige til mig hvis jeg ikke må sige det videre.

Men KAN virkelig stole på mig når det så kommer til stykket!

"Shout outs" Til venner og familie.

Jeg vil skrive et laaaaaaaangt indlæg om de mennesker der er tættest på mig. Eller som har været.

Jeg starter med mine nuværende næreste venner og veninder.

Katja. Vil jeg ikke skrive om, fordi jeg næsten lige har gjort det. (;

Line.
Jeg har kendt dig i tre år nu. Det er lang tid. Jeg tror du kender mig på en helt unik måde. Når vi er sammen, laver vi de underligste ting. Og når jeg tænker tilbage på på efterskolen, husker jeg først og fremmest dig. Du er der altid for mig, og jeg elsker dig! Alle de minder vi har. At vi stadig har så god kontakt! Det betyder mere end du aner. Jeg er jo holdt op med at sige for evigt og alt det der. Men jeg tror aldrig nogensinde jeg vil glemme dig. Vi har utallige minder, som jeg værdsætter ufatteligt meget.
Når jeg har problemer, og alt bare er fucked, så ved jeg at jeg bare kan ringe til dig.
Hvad er der mere at sige? Jeg elsker dig!

Patrick.

Stise. Min bedste ven. Jeg kan fortælle  dig alt, og du vil altid lytte. Vi kan snakke i tlf i timevis, og alligevel have nye ting at snakke om hele tiden. Jeg elsker dig utroligt højt, og ville ønske vi så hinanden oftere. Du skal altså snart få den lejlighed så jeg kan besøge dig! Stise. Du er nok min bedste, og eneste, punker ven, og selvom vi måske ikke har vildt meget tilfældes, så holder jeg stadig utroligt meget af dig. 

Ja. Undskyld jeg ikke skriver mere.

Melanie. 

Åh ha. Melli, Melli, Melli. Min eks-kæreste og nu en af mine nærmeste veninder. Alt det lort vi har været igennem, har vel i sidste ende gjort os begge to stærkere. Jeg stoler virkelig på dig, og jeg kan snakke med dig om alt. Jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden dig. Du betyder mere end du aner. Og jeg er bare glad når jeg skriver eller snakker med dig. Vi har haft mange, rigtig mange, op og nedture, men jeg nyder at vi har det så godt nu. Jeg elsker dig pisse højt, og jeg er så glad for at vi har fundet ud af det igen.

Okay jeg magter ikke skrive mere nu. De andre kommer senere, kay?

Nyt look? Kinda... Hvad sys i?

Tid til forandring.

Jeg flytter til Dyrup om et par uger. Hjem til min søster. Jeg tror at jeg i optakt til det, vil gøre klar til forandring. Jeg vil se lyst på livet og være endnu mere social. Jeg gider ikke hænge mig i det negative, og vil for så vidt muligt se positivt på tingene.
I og med at jeg flytter til Dyrup, skal jeg til at cykle til og fra skole. Dvs at jeg vil få mere motion, og forhåbentlig lidt mere overskud i det lange løb.
Jeg vil ændre min stil og gå i mere lyst og glædesfyldt tøj, og begynde at lægge make-up hver dag. Blive bedre til det, og eksperimentere. Jeg elsker jo at lægge make-up, så hvorfor ikke gøre det oftere?
Jeg vil gå flere ture og tage billeder.
Jeg vil sende ansøgninger ud til de omkringliggende butikker, og forsøge at få mig et eftermiddagsjob. Jeg gider ikke weekendjobs, for mine weekender skal gerne tilbringes i selskab med venner og familie. Jeg vil virkelig have et nyt kamera, så jeg får brug for penge.
Jeg skal "igang med mit liv". Når jeg siger sådan er det fordi jeg føler at når jeg bare bor hjemme ved de gamle går jeg bare rundt i den samme ring, og jeg er nød til at tage et spring. Et spring ud af den ring før den bliver så nedtrampet at jeg ikke kan komme ud af den igen. Den her optakt til forandring bliver på en måde min lille trampolin så jeg lettere kan klare springet.

Jeg vil lægge noget solrigt og glædesfyldt make-up og tage noget lyst og dejligt tøj på!

Har lige bestilt de fedeste støvler. Jeg kan ikke vente til jeg får dem! De skal være her om mellem fem til ti dage. Så de kan være her fra den 25. august til den 1. september! 

Se alt om dem her.